Hvor godt kender du egentlig dig selv?
Hvad giver dig energi? Hvordan træffer du beslutninger? Hvad sker der med dig, når du bliver presset? Hvorfor reagerer du anderledes end din partner, dine venner eller måske dine børn?
Jeg har selv brugt rigtig mange år på at lære mig selv bedre at kende og nogle af de værktøjer, der undervejs har givet mig de største aha-oplevelser, har været forskellige personlighedstyper og systemer til selvforståelse. Ikke fordi en test kan fortælle dig præcis, hvem du er, men fordi det nogle gange kan være utrolig befriende at få et nyt sprog for noget, du allerede mærker i dig selv. Pludselig kan noget, du måske har undret dig over i mange år, give lidt mere mening.
En personlighedstype er ikke en kasse
Jeg synes, der er noget vigtigt at slå fast først. Du er selvfølgelig meget mere end fire bogstaver, et tal eller en bestemt type og jeg tror ikke, at personlighedstyper skal bruges til at sætte mennesker i kasser. Tværtimod. For mig har de været interessante, fordi de har gjort mig mere nysgerrig på, hvor forskellige vi mennesker faktisk er.
Noget, der føles helt naturligt for dig, kan være meget fremmed for et andet menneske. Du har måske brug for meget tid alene, mens din partner får energi af at være sammen med andre. Du træffer måske beslutninger ved at mærke efter, mens en anden har brug for at tænke tingene grundigt igennem. Du elsker måske spontanitet, mens dit barn trives bedst med forudsigelighed.
Når du begynder at forstå de forskelle, kan det skabe mere accept. Både af dig selv og af andre.
JTI – de 16 personlighedstyper
Et af de første personlighedssystemer, jeg selv blev optaget af, var JTI og de 16 personlighedstyper.
JTI tager udgangspunkt i Carl Jungs teori om psykologiske typer og arbejder med fire dimensioner:
Ekstrovert (E) – Introvert (I)
Sansning (S) – Intuition (N)
Tænkning (T) – Følen (F)
Vurdering (J) – Opfattelse (P)
Kombinationen af præferencerne giver en typekode bestående af fire bogstaver. Det interessante er ikke så meget selve bogstaverne, men de forskelle, de kan pege på. Hvor retter du naturligt din opmærksomhed? Hvordan tager du information ind? Hvad lægger du vægt på, når du træffer beslutninger? Og hvordan foretrækker du at navigere i verden omkring dig?
Da jeg opdagede min egen type
For mig var det en stor øjenåbner at læse om min egen type, INFJ. Pludselig var der sider af mig selv, som gav mere mening. Jeg havde længe haft en oplevelse af at se og opleve nogle ting anderledes end mennesker omkring mig og jeg havde et stort behov for at forstå mennesker, sammenhænge og det, der ligger under overfladen. At læse om min type gav mig ikke et endeligt svar på, hvem jeg var. Men det gav mig et nyt perspektiv og måske vigtigst af alt gav det mig en større accept af nogle sider af mig selv, som jeg tidligere havde forsøgt at forstå eller ændre.
Enneagrammet – et andet blik på personligheden
Senere blev jeg også optaget af Enneagrammet. Her beskrives ni forskellige typer, og fokus ligger blandt andet på de motivationer, mønstre og drivkræfter, der kan ligge bag vores adfærd.
Jeg er selv type 4 og også her oplevede jeg genkendelse. Mit følelsesliv, mit store behov for at forstå mig selv og min trang til at dykke ned i, hvorfor jeg er blevet den, jeg er, fik pludselig en anden sammenhæng. Men igen synes jeg, det er vigtigt ikke at gøre typen til hele forklaringen. Jeg er ikke, som jeg er, fordi jeg er type 4. Jeg kan bruge beskrivelsen af type 4 til at blive nysgerrig på nogle mønstre i mig selv. Det er en vigtig forskel.
Human Design gav mig endnu et perspektiv
Senere kom Human Design ind i mit liv og selvom Human Design er noget andet end en klassisk personlighedstest, oplevede jeg noget af den samme genkendelse. Her blev jeg præsenteret for endnu en måde at forstå forskelle mellem mennesker på. Hvordan vi bruger vores energi. Hvordan vi træffer beslutninger. Hvad der kan føles naturligt for os og hvorfor det, der fungerer rigtig godt for ét menneske, ikke nødvendigvis fungerer lige så godt for et andet.
Det er også noget af det, jeg i dag synes er særligt interessant ved Human Design. Ikke at et system skal fortælle dig, hvem du er. Men at det kan give dig nogle nye spørgsmål at stille.
Kan jeg genkende det her?
Hvordan kommer det til udtryk hos mig?
Er der noget, jeg måske har prøvet at gøre på en bestemt måde, fordi jeg troede, jeg burde?
Brug personlighedstyper som et spejl – ikke som en facitliste
Uanset om du interesserer dig for JTI, Enneagrammet, Human Design eller noget helt fjerde, synes jeg, det vigtigste er, hvordan du bruger det. En type skal ikke begrænse dig til “Sådan er jeg bare.” og den behøver heller ikke forklare alt. Brug den hellere som et spejl. Noget, du kan holde op foran dig selv og være nysgerrig på.
Hvad kan du genkende?
Hvad kan du ikke genkende?
Er der noget, der giver dig et nyt perspektiv på dig selv?
Og måske endda noget, du får lyst til at gøre anderledes?
For mig er det dér, den virkelige værdi ligger.
Selvforståelse handler ikke om at finde den rigtige label
Jeg tror ikke, at målet er at finde den ene type eller det ene system, der endelig kan fortælle dig præcis, hvem du er. Du er langt mere nuanceret end det. Men nogle gange kan et nyt perspektiv hjælpe dig med at få øje på noget, du ikke tidligere har kunnet sætte ord på og jo bedre du lærer dig selv at kende, jo lettere kan det også blive at mærke, hvad der faktisk fungerer for dig. Hvad du har brug for. Hvad der betyder noget for dig og hvilke valg der føles rigtige.
Personlighedstyper kan være én vej ind i den proces. Dine personlige værdier kan være en anden og måske handler det i sidste ende ikke om at finde en definition på, hvem du er. Men om langsomt at finde tilbage til dig selv og blive mere tryg ved det menneske, du allerede er.
